Hvis du vil vide mere
Hver tredje muslim i måling: Hamas’ terrorangreb var berettiget
Episode notes
Det er præcis et år siden, at den militante islamistiske bevægelse Hamas brød ind over grænsen til Israel og dræbte mere end 1.200 personer, størstedelen af dem civile, og tog 240 personer som gidsler.
Nu viser en stor undersøgelse, som Jyllands-Posten har fået lavet, at flere end en tredjedel af de adspurgte herboende muslimer mener, at terrorangrebet var berettiget.
Resultatet beror på en holdningsundersøgelse udarbejdet af analyseinstituttet Wilke for Jyllands-Posten, hvor 702 muslimer deltager.
Debattør og tidligere imam Mohammad Khani sympatiserer ikke med Hamas, men med palæstinensernes ret til at yde væbnet modstand, og han mener, at Jyllands-Postens undersøgelse er unuanceret og stærkt problematisk.
I dagens udgave af Hvis du vil vide mere får du resultaterne af undersøgelsen – og så tager Jyllands-Postens chefredaktør debatten om undersøgelsen med Mohammad Khani.
Gæster: Mohammad Khani, debattør og tidligere imam, og Marchen Neel Gjertsen, ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille Skytte
Klip og produktion: Asta Aaholm
Foto: Gregers Tycho
See omnystudio.com/listener for privacy information.