Hvis du vil vide mere

Hvem er fransk politiks unge Tiktok-komet?

Listen on

Episode notes

Han er blot 28 år, har 1,7 millioner følgere på Tiktok og kan meget vel blive Frankrigs næste premierminister. Jordan Bardella er det helt store samtaleemne i den franske valgkamp, efter at hans højrenationale parti, Rassemblement National, fik næsten hver tredje franske stemme ved EP-valget.

Et resultat, som fik Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, til at udskrive parlamentsvalg samme aften, og som nu betyder, at franskmændene skal til stemmeurnerne den 30. juni. Her bliver Rassemblement National spået endnu et fremragende valg, der kan føre Bardella til magten. 

Hvorfor er Jordan Bardella så populær, og hvad vil det betyde for Frankrig, hvis han bliver landets nye premierminister? 

Gæst: Jørgen Ullerup, Jyllands-Postens korrespondent i Frankrig

Vært: Jacob Grosen

Tilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille Skytte

Klip og produktion: Nicolai Dupont

See omnystudio.com/listener for privacy information.